Kølemidler
Kølemidler er i omtrent 150 år blevet brugt til at flytte varme fra ét sted til et andet. Med tiden er flere typer af kølemidler blevet udryddet i takt med, at man har fundet ud af, at de havde skadelig effekt på klimaet. For eksempel blev det i 2015 forbudt at bruge freon som kølemiddel, da det forvoldte skader på ozonlaget.
Det kan du læse mere om her.
De kølemidler, som findes på markedet i dag, kan opdeles i to hovedgrupper: syntetiske kølemidler og naturlige kølemidler.
Dansk og europæisk lovgivning peger klart i retning mod øget brug af naturlige kølemidler, da de syntetiske kølemidler – som indeholder såkaldte F-gasser – bliver udfaset af hensyn til klimaet. Det er en grøn omstilling, som Dansk Køl & Varme bakker op om.
Læs mere om, hvad der karakteriserer henholdsvis de syntetiske og de naturlige kølemidler herunder.
Syntetiske kølemidler
Når man taler om de syntetiske kølemidler, der bliver brugt i dag, indbefatter det de såkaldte HFC- og HFO-kølemidler.
HFC står for HydroFlourCarboner og angiver molekylernes indhold af grundstoffer. Man er på europæisk plan blevet enige om, at anvendelsen af HFC-kølemidler skal begrænses, da de har betydelig effekt på den globale opvarmning, hvis de siver ud af køleanlæggene. Flere af HFC-gasserne er nemlig meget kraftige drivhusgasser og er alle opført på listen over uønskede stoffer. Eksempler på HFC’er er: R410A, R404A og R134A.
HFO står for HydroFluorOlefiner og er en nyere type af HFC-kølemidler. De har et lavt GWP (Global Warming Potential), men er til gengæld forbundet med andre udfordringer – herunder lav brandsikkerhed og mistænkt for at forurene grundvandet. Eksempler på HFO’er er: R1234yf og R1234ze.
Det vil i mange år fremover stadig være nødvendigt at arbejde med syntetiske kølemidler, førend samfundet kan lave en komplet grøn omstilling. Derfor er de vigtigt, at de virksomheder, der arbejder med de syntetiske kølemidler, er godt kvalificerede til at sørge for, at anlæggene kan holde tæt. Siver der kølemiddel ud af køleanlæggene, kan det yde en klimapåvirkning på hundredetusinder ton CO2-ækvivalenter per år.
Naturlige kølemidler
De naturlige kølemidler har stort set ingen negativ effekt på den globale opvarmning eller ozonlaget. De er klimavenlige og er netop derfor det naturlige valg væk fra HFC’erne.
Det naturlige kølemiddel ammoniak har eksisteret i mere end 100 år, så selvom ammoniak indgår i ”den nye bølge” med naturlige kølemidler, bygger arbejdet hermed på mere end 100 års erfaring og knowhow.
Naturlige kølemidler er brandbare eller giftige, og derfor kræver de særlige ekspertiser. Det er der et certificeringssystem, som sørger for: Nemlig at det kun er kvalificerede virksomheder og montører, der kan arbejde med de brandbare kølemidler.
Køleteknikeruddannelsen er for eksempel også fulgt med denne udvikling, da alle, som nu gennemfører den fireårige køleteknikeruddannelse, er kvalificerede til at arbejde med brandbare kølemidler og CO2.
Danmark har i mange år været foregangsland for udviklingen af kølesystemer med naturlige kølemidler som alternativ til syntetiske kølemidler. For eksempel havde danske Brdr. Gram og Sabroe stor succes med at producere ammoniak til køling tilbage i 1920’erne.
De kølemidler, der hører til de ”naturlige kølemidler” er eksempelvis ammoniak, propan og CO2.
Ammoniak er et såkaldt brandnærende kølemiddel. Det vil sige, at ammoniak forstærker forbrændingsprocessen. Propan er et såkaldt brandbart kølemiddel – det vil sige, at det let kan brænde. Propan er en lugtfri gas modsat ammoniak, men ammoniak har til gengæld den højeste energieffektivitet på hele kølemiddelmarkedet.
CO2 er ikke brandbart, er lugtfrit og har en GWP på 1. CO2 er blevet et meget populært kølemiddel og er nu standard for supermarkedsanlæg og industrielle lavtemperaturanlæg.
Læs også: "Derfor kommer der aldrig et naturligt kølemiddel, som er effektivt og ufarligt på samme tid"
Fremtiden for kølemidler
Der er ingen, som ved, hvad fremtiden bringer. Men en ting, der er helt sikkert, er, at man vil blive ved med at udvikle kølemidler. Det gælder både de eksisterende og de nye, som kommer til.
Det gør man i jagten på at få den bedste kombination mellem effektivitet og den lavest mulige påvirkning. Der findes allerede et stort antal kølemidler, og det må forventes, at der vil komme flere til.
Man må også forvente, at der vil ske fremskridt i brugen af naturlige kølemidler. Det vil sige, at man forventer, at brugen af disse kølemidler vil blive optimeret, hvilket til sidst skal resultere i, at kølemidlet bliver så effektivt som muligt. Et aktuelt eksempel kan blandt andet være bruge af vand som kølemiddel.
Der er foretaget flere forsøg med brug af vand som kølemiddel, og et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og NB Ventilation har allerede vist lovende takter.
Det kan du læse mere her.