Klimaeffekter

I rigtig mange år har man i køle- og varmepumpebranchen brugt CFC- og HCF- kølemidler som standarder til køle- og varmepumpeanlæg.

Men først opdagede man skaderne på ozonlaget, og siden den globale opvarmning. Derfor har man verden over for en del år siden besluttet, at udfase de ozon-nedbrydende CFC-gasser. Og nu er turen kommet til en udfasning af HCF-gasserne som skaber global opvarmning.

Man regner med, at en succesfuld udfasning efter den såkaldte Montreal-protokol og Kigali-aftale kan gøre så stor en forskel som 0,5 graders mindre global opvarmning.

Set i forhold til et mål om, at holde den globale opvarmning på 2 grader, er det et stort bidrag. I følge det internationale klimapanel IPCC vil det for eksempel betyde 10 centimeters mindre havstigning (i forhold til op imod 40 centimeter)

I stedet for CFC’erne benyttes nu ofte de klorinfri HFC-gasser som kølemiddel. Mange af dem har imidlertid en relativ stor GWP-værdi (Global Warming Potential). EU og den danske regering forsøger derfor gennem regulering også at erstatte HFC’erne med mere naturlige og klimavenlige kølemidler.

HFC’erne er meget udbredte på trods af, at der på langt de fleste anvendelsesområder i dag findes mere klimavenlige alternativer med væsentligt mindre klimapåvirkning. De naturlige og klimavenlige kølemidler er kendetegnende ved at have en lav eller ingen GWP-værdi, men de kan være sværere at håndtere på grund af brandfare eller giftighed.

GWP-værdi for kølemidler
GWP-værdien for et kølemiddel er et udtryk for, hvor stor en skadelig miljøpåvirkning det pågældende kølemiddel har på den globale opvarmning over en perio­de på 100 år.

GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af 1 kg CO2.

Hvis et kølemiddel fx har en GWP-værdi på 3.000, betyder det, at udledning af 1 kg af stoffet påvirker drivhuseffekten på samme niveau som 3.000 kg CO2 i forhold til påvirkning.

Jo lavere GWP-værdi, des bedre

Kilde: kølemidler.dk

Mange af de eksisterende køleanlæg indeholder og serviceres med kølemidlet R404A eller tilsvarende problematiske gasser, som skaber en stor drivhuseffekt.

Selv om de naturlige og mere klimavenlige kølemidler stort set kan erstatte kølemidler med problematiske gasser, og de ofte er mere energieffektive samt billigere i indkøb og ved service på grund af en lavere afgift, så er udskiftningen af kølemidler en langsommelig proces.

Den typiske årsag er, at der er en betydelige merudgift ved selve skiftet fra ét kølemiddel til et andet.

Det hænger sammen en relativ kompliceret sammenhæng mellem et anlægs energiforbrug og dét kølemiddel, der benyttes i anlægget. Det har den betydning, at selv om den direkte udledning af CO2 mindskes ved at skifte til naturlige kølemidler, kan man risikere at øge energiforbruget så meget, at den samlede CO2-udledning i hele anlæggets levetid forøges – i stedet for den ønskede minimering.

Udskiftning til nyt anlæg

Anlæg med naturlige kølemidler er ofte mere økonomiske i drift end de traditionelle med HFC som kølemiddel. Men udgiften til anskaffelse af anlæg med naturlige kølemidler er imidlertid typisk højere end udgiften til at anskaffe anlæg med HFC-baserede kølemidler. Det kan derfor være svært for ejeren af køleanlægget at se den økonomiske gevinst fra start, hvis ikke man er bevidst om de langsigtede fordele ved at investere i et anlæg med naturlige kølemidler.

Prisforskellen mellem anlæggene vil sandsynligvis gradvist blive udlignet, efterhånden som de klimavenlige kølemidler bliver mere almindelige – men det kræver også at flere bygningsejere bevæger sig i mere klimavenlig retning.

  • 30-07-2019 16:27:44

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK