Klimaeffekter

Huller i ozonlaget og global opvarmning.

Det er de konsekvenser, som henholdsvis CFC- og HFC-kølemidler har på vores klima, hvis de slipper ud af køleanlæggene eller varmepumperne.

CFC-kølemidlerne blev heldigvis udfaset i 90’erne på initiativ fra blandt andet Dansk Køl & Varme (dengang AKB, red.), da man fandt ud af, at de lavede skader på ozonlaget. Derfor er der i de seneste 25 år ikke blevet bygget nye køleanlæg med CFC-kølemidler. Det kan du læse mere om her.

I stedet for CFC-kølemidlerne gik man over til at bruge HFC-kølemidler. HFC-kølemidlerne laver ikke skader på ozonlaget, men kan til gengæld bidrage til global opvarmning. Det mest benyttede HFC-kølemiddel i Europa (R404a) har en global opvarmning på 4.000 gange så meget som CO2.

Netop derfor er der på europæisk plan både iværksat ambitiøse planer for at ned- og udfase brugen af HFC-kølemidler gennem den såkaldte F-gas-forordning.

Det bakker Dansk Køl & Varme op om. Særligt fordi der findes mange gode, naturlige kølemidler på markedet. Læs mere om de forskellige typer af kølemidler her

Hvilken klimaeffekt vil en udfasning få?

Den private forskningsorganisation, Project Drawdown, har beregnet og sammenlignet en række forskellige måder at reducere den globale opvarmning på.

Den mest effektive løsning er, som det fremgår af oversigten herunder, ”Udfasning af kølemidler”. Organisationen anslår, at en veludført udfasning kan resultere i 1 grad lavere opvarmning (ud af de 2-3 grader klimadebatten går på).

I videoen her fortæller køletekniker Louie Hansen fra Holbæk Køl, hvorfor det er vigtigt, at man får lavet eftersyn på sit køleanlæg.

Derfor er korrekt installation og service vigtig

Det er kun, hvis et køleanlæg eller en varmepumpe med HFC-kølemiddel ikke installeres og serviceres korrekt, at der sker en udledning af drivhusgasser.

Utæthederne skyldes i langt de fleste tilfælde, at anlægget ikke er monteret korrekt, eller at kølemidlet håndteres forkert. Manglende eftersyn af anlægget kan også føre til udslip. Derfor er der lovpligtigt eftersyn på køleanlæg og varmepumper med mere end 1 kg kølemiddel én gang om året.

Det årlige eftersyn sikrer, at problemer eller fejl på anlægget bliver opdaget, så for eksempel lækage af HFC-kølemiddel kan blive stoppet.

Eftersynet har desuden den funktion at vurdere, om anlægget kører optimalt. Hvis det ikke kører optimalt, bruger det typisk for meget el. 

Det er en nødvendig forudsætning, at installatøren har den rette uddannelse og de rette certifikater, hvis man vil sikre sig, at et anlæg er korrekt installeret eller serviceret. Derfor er der lovkrav om et certifikat for at arbejde med kølemidler.

Det er et krav for at være medlem af Dansk Køl & Varme, at medlemsvirksomheden har de nødvendige certifikater og efterlever den særlige lovgivning, der gælder for branchen – herunder om at begrænse udslip.

GWP-værdi for kølemidler
GWP-værdien for et kølemiddel er et udtryk for, hvor stor en skadelig miljøpåvirkning det pågældende kølemiddel har på den globale opvarmning over en perio­de på 100 år.

GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af 1 kg CO2.

Hvis et kølemiddel fx har en GWP-værdi på 3.000, betyder det, at udledning af 1 kg af stoffet påvirker drivhuseffekten på samme niveau som 3.000 kg CO2 i forhold til påvirkning.

Jo lavere GWP-værdi, des bedre

Kilde: kølemidler.dk