Nye certifikater til kølemontører

Pr. 1/7 2022 erstattes A-, B- og C-kølemontørcertifikaterne af ét almindeligt kølemontørcertifikat, et såkaldt Type 1-certifikat. Type 1-certifikatet gælder til arbejde på alle anlæg med kølemiddelfyldninger over 2,5 kilo – bortset fra ammoniak.

D-certifikatet svarer til det nye Type 2-certifikat, som er et udvidet kølemontørcertifikat, der gælder til arbejde på anlæg med alle slags kølemidler - inklusive ammoniak. Type 2-certifikatet kræver desuden 6 måneders forudgående arbejde på anlæg med ammoniak. Arbejde med ammoniak stiller helt særlige krav til montøren og kræver derfor dette særlige certifikat.

 

Du kan læse mere om de nye certifikater i artiklen fra Dansk Køl & Varmes medlemsblad, temp, her. 

Alle nuværende kølemontørcertifikater udstedt efter 2012 gælder fortsat. A-, B-, C- og D-certifikaterne bliver ikke forældet med de nye kølemontørcertifikater. De dækker stadig det, de er udstedt til.

Har man i dag kun A- eller B-certifikat, kræver det en efteruddannelse i brandbare kølemidler at kunne ansøge om at få et Type 1-certifikat. Der kræves ikke forudgående arbejde på anlæg med CO2 eller brandbare kølemidler for at få et Type 1-certifikat.

Samlet set forudsætter det disse moduler af efteruddannelse at opnå det nye Type 1-certifikat:

Merit og udbyder

Medlemmer af Dansk Køl & Varme, som tidligere har været på kursus i brandbare kølemidler, kan få merit for kursusmodulet ”Brandbare kølemidler”. Tidligere kurser eller erfaring svarende til indholdet i de øvrige moduler kan eventuelt også give merit. Har man allerede et farligt gods bevis, kan dette desuden springes over.

Disse kurser udbydes af Den jyske Haandværkerskole. Merit og udstedelse af nyt certifikat skal man også ansøge om hos Den Jyske Haandværkerskole.

Du kan læse mere om de nye certifikater i artiklen fra Dansk Køl & Varmes medlemsblad, temp (kommer snart.)  

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK