Vores Historie
Sammen siden 1951
Den 24. februar 1951 blev AKB oprettet ved en generalforsamling for repræsentanter fra Jylland, Sjælland og Lolland Falster. Repræsentanterne var fra Vest- og Østafdelingerne af "Foreningen af autoriserede danske Køleserviceforretninger" som blev dannet i 1945, og AKB blev en videreførelse af deres arbejde. Dengang var AKB en forkortelse af Autoriserede Køleteknikers Brancheforening - I dag varetager foreningen også varmepumpebranchen, men har valgt navnet Dansk Køl & Varme for at skabe klarhed omkring vores brancheområde.
Efter at foreningen var konstitueret ved denne generalforsamling, foretog man en fastsættelse af kontingentet for år 1951, som dengang lød på 40kr pr. medlem. Efterfølgende besluttede bestyrelsen at udskrive et fornødent ekstrakontingent pr. 1. august 1951 på 10kr pr. medlem.
Vi har gemt et referat fra foreningens oprettelse, som du kan læse her.
Siden foreningen blev dannet i 1951 er autorisationen blevet erstattet af et krav om at være ”sagkyndig” virksomhed, men vi har valgt at beholde betegnelsen ”autoriseret”, der i praksis har samme betydning og som de fleste kender og forstår.
Kølefolk og klimakriser
OBS: I videoen nævner vi, at jubilæumsbogen koster 115 kroner. Prisen er nu sat ned til 75 kr. for medlemmer af Dansk Køl & Varme.
Vil du have et kobberskinnende eksemplar af Dansk Køl & Varmes jubilæumsbog ”Kølefolk og klimakriser” stående i din bogreol?
Så send en mail til info@koeleteknik.dk, hvor du skriver, hvor mange bøger du kunne tænke dig at købe.
Kort om jubilæumsbogen
”Kølefolk og klimakriser” indeholder 12 nedslag i kølebranchens historie fortalt gennem væsentlige aktører både inden og uden for kølebranchen. Nedslagene handler om alt lige fra termoventilen og køleteknikeruddannelsen til de nye og naturlige kølemidler og kølebranchens fremtid.
Bogen er blevet til i anledning af Dansk Køl & Varmes 75 års-jubilæum, og den kan læses af alle med interesse for kølebranchens historie og udvikling.
Er du for eksempel interesseret i klimapolitik og fremtidens bæredygtige løsninger, giver jubilæumsbogen også et indblik i den centrale rolle, kølebranchen spillede under ozonhulskrisen tilbage i 1980’erne.
Du kan læse et uddrag af kapitlet om ozonhulskrisen her.
Pris:
75 kroner for medlemmer af Dansk Køl & Varme.
Hvis du køber 5 bøger på én gang er prisen 300 kroner.
Hvis du køber 10 bøger på én gang er prisen 550 kroner.
Ekspedition koster 50 kroner, uanset hvor mange bøger du køber på én gang.
For ikke-medlemmer er prisen 150 kroner per bog + 50 kroner for ekspedition.