Nyt initiativ skal tiltrække flere unge til køleteknikeruddannelsen

Alle kræfter var sat ind for at tiltrække de unge, da AKB i samarbejde med TEC var til uddannelsesmesse i Frederiksborgcenteret i Hillerød d. 3. og 4. oktober, hvor 8200 besøgende inklusiv 100 skoler var igennem udstillingerne.

AKB’s mission til uddannelsesmessen i Frederiksborgcenteret var at gøre de unge opmærksomme på muligheden i at uddanne sig som køleteknikker. Brochurer, diverse bannere, et køleanlæg samt en softicemaskine var derfor taget med for at fange de unges opmærksomhed. Derudover kunne de unge prøve kræfter med køleteknikerfaget i en lille konkurrence om at bukke rør efter en bestemt model.

Uddannelsesmessen havde til formål at vise de unge, hvilke muligheder de har efter 9. og 10. klasse, og konkurrencen fra andre erhvervsuddannelser, STX, HHX, HTX, efterskoler og udlandsrejser var derfor stor.

Til trods for dette fik vi trukket opmærksomhed hen på standen, og flere unge gav udtryk for, at de havde tilføjet køleteknikeruddannelse til deres liste over mulige uddannelsesveje. Om deres veje ender på køleteknikeruddannelse vil tiden vise, men vi i AKB ser den større synlighed, som et skridt på vejen.

24. og 25. oktober tager AKB igen på uddannelsesmesse i Bellacenteret for at gøre endnu flere unge opmærksomme på køleteknikeruddannelsen.

Softice maskine

Gratis softice var et hit, og der blev uddelt 1000 styks til de unge.

Køleanlæg

Der blev tegnet og forklaret ved det medbragte køleanlæg

Konkurrence 

Der blev vist stort engagement i konkurrencen om at bukke rør som en køletekniker.

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK