Indbrud i varevogne er i stigende vækst

Politiet får flere og flere anmeldelser om indbrud i varevogne. Den stigende tendens er ikke kun i kølebranchen, men vi opfordrer vores medlemmer til at være ekstra opmærksomme på at sikre jeres ejendele i jeres varevogne.

Som nogle medlemmer desværre har oplevet, er indbrud i varevogne blevet mere almindelige.

Det er ikke kun varevogne i kølebranchen, det går ud over. Der er tale om en generel trend.

Som man kan se af denne tabel fra Rigspolitiet over antallet af anmeldte indbrud i varevogne, er der sket en skarp stigning ikke alene siden 2014, men også med hele 35% fra 2016 til 2017.


2017              8.049                           

2016              5.945            

2015              5.112            

2014              4.749

Politiet har i 2017 kun rejst tiltale i 4% af indbruddene, så udsigterne til at få sit stjålne udstyr tilbage er ret ringe.

Det bedste man kan gøre som virksomhed er derfor at sikre sin varevogn eller sit værktøj bedre.  

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK