Snart skal servicevognen være "grøn", hvis du vil byde på en opgave i Københavns kommune



Fra 1. august kan det være et krav i udbud fra Københavns kommune af håndværksopgaver, at det vindende firma skal benytte el-, brint- eller hybridbiler.

Kommunen kan stille krav til, at tunge køretøjer eller varevogne, der anvendes af den virksomhed, som vinder udbuddet, skal være "grønne" - det vil sige være af typen el-, brint eller hybrid. Det er dog op til en konkret vurdering i hvert enkelt udbud, hvor høje kravene skal være.

Når der er kommet "elastik" ind i kommunens krav, skyldes det formentligt, at teknologien ikke i alle tilfælde vil være til rådighed, og så risikerer kommunen, at ingen kan byde.

Københavns kommunes beslutning er dog stadig værd at bide mærke i, da kommunens tidligere tiltag som for eksempel parkeringsrestriktioner og emissionsgrænser for lastbiler, er blevet kopieret af andre kommuner.  


DR-nyhederne bragte i marts en artikel om forslaget (som siden er blevet vedtaget)

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK