Arrangementer og kurser

I AKB tilbyder vi en række arrangementer og kurser for vores medlemmer. 

Efterårssamling 16. november 2018

 

D. 16. november afholdes den årlige efterårssamling i smukke omgivelser på Hotel Vejlefjord.

Årets tema er "Lysten til at drive virksomhed".

Udover at vi holder efterårssamlingen et nyt sted, er der også en anden form i år: efterårssamlingen er papirfri! For at være effektiv og vise en grøn profil, har vi sløjfet mødemapper, papirer og muleposer. I stedet vil alt mødematerialet komme her på hjemmesiden (foreløbig materiale til generalforsamlingen findes her).  

Og så har vi lyttet til feedback på sidste års efterårssamling: Behov for længere pauser til netværket! Derfor er den gennemgående linje på årsmødet nu: 20 minutters oplæg - 20 minutters netværkspause!

I netværkspausen har du desuden mulighed for at besøge en udstilling, hvor blandt andet nogle af oplægsholderne og branchens grossister udstiller.

Programmet for både dig og din ledsager kan du læse nedenfor.

Tilmeld dig via mail eller vores tilmeldingsformular senest d. 7. november 2018. 

Early Bird rabat: Alle Early Bird pladser er solgt.

 

Program for medlemmer, fredag den 16. november 2018

09.00   Ankomst og registering på hotellet. Let morgenmad.

10.00   Åbning af AKB's efterårssamling v. direktør Søren Bülow

10.10   Generalforsamling

11.00   Netværkspause

11.20   Hvorfor brænder vi egentlig for at drive virksomhed? v. Ane Buch,
SMVDanmark

11.40   Netværkspause

12.00   Den travles guide til god PR v. Klaus Risom, Klaus Risom Rådgivning

12.30   Frokost i Glassalen

13.30   Kølemiddelsituationen: Nyt og udsigter v. Asbjørn Vonsild, Vonsild Consulting

13.50   Netværkspause

14.10   Dårlige betalere v. Maximillian Frimmer, Likvido ApS + Når Inkasso ikke rækker v. Ulrik Vindberg, Advodan

14.30   Netværkspause

14.50   Hvordan får vi mere ud af AKB? v. formand Christian Ildor og direktør Søren Bülow

15.10   Netværkspause

15.30   Humoristisk oplæg om bonussen for dit arbejdsliv med en sund livsstil v. Sukkersheriffen Vibeke Lund

16.00   Netværksøl, -vin eller -vand i Galleriet

              Mulighed for at tjekke ind på værelse

19.00   3-retters festmiddag med vine ad libitum, underholdning og fri bar

24.00   Natmad

Der tages forbehold for programændringer.

 

Program for ledsagere, fredag den 16. november 2018

09.00   Ankomst og registering på hotellet. Let morgenmad. 

10.00   Forskellen på mænd og kvinder v. Maibritt Kronborg, sygeplejerske og livstilsekspert

11.15   Omklædning til badetøj på værelset eller i spaen. Alle får udleveret badekåbe, slippers og håndklæde. 

12.00   Vitalfrokost i spaområdet

13.00   Sansepakken

Der vil være en vært fra spaafdelingen, som guider deltagerne gennem Vejlefjords gør-det-selv-spabehandling inkl. produkter og toilettaske til evig eje.

Trin 1 – Fodbad

Trin 2 – Ansigtspeeling

Trin 3 – Tørpeeling af hele kroppen

Trin 4 – Kropsmaske

I vitalbaren serveres frisk presset juice frugt. Der vil være kaffe/the, isvand og frisk frugt ad libitum under hele opholdet i spaen.

Efterfølgende mødes man i den store udendørs skovsauna

Saunagus virker udrensende og du får mere energi.

Saunagus afsluttes med et friskt fjorddyp, der rykker dine grænser og giver et fantastisk styrkende kick. 

Sansepakken varer ca. 50 minutter.

14.00   Tid i spaen efter eget ønske. Mulighed for at prøve forskellige faciliteter.

15.30   Humoristisk oplæg om bonussen for dit arbejdsliv med en sund livsstil v. Sukkersheriffen

16.00   Netværksøl, -vin eller -vand i Galleriet

            Mulighed for at tjekke ind på værelse

19.00   3-retters festmiddag med vine ad libitum, underholdning og fri bar

24.00   Natmad

Der tages forbehold for programændringer.

 

Program for lørdag den 17. november 2018

Mulighed for at benytte Spaområdet indtil kl. 14.00

Afrejse efter morgenmad.

 

Praktiske informationer

  • Vi har forhåndsreserveret en del værelser hos Hotel Vejle Fjord.
  • Der er gode og gratis parkeringsmuligheder ved hotellet.
  • Hotellet er røgfrit.
  • Fri Wireless Internet for alle gæster.  Koden er ”hotelnet”.
  • Der er føntørrer på alle værelser og strygejern og strygebræt på de fleste værelser. Hvis det mangler på værelset, skal man kontakte receptionen.
  • Anden type vin, øl eller vand end det inkluderede i middagen, betales for egen regning.
  • Aftenarrangementet er med fri bar (øl, vand og vin).
  • Ønskes der andre spabehandlinger end dem, der er oplyst i programmet, må man selv sørge for booking og betaling via Hotel Vejle Fjord.

Lyder dette som noget for dig? Så tilmeld dig via vores tilmeldingsformular 

ERFA-møder

Vil du dele dine erfaringer og sparre med ligesindede kollegaer? Deltag i ERFA-møder i din region. 

Køle- og varmepumpebranchen er underlagt en lang række love og regler, og som køleteknikker må man kæmpe dagligt for at overholde disse krav, som ikke altid er nemme at overholde i praksis. Af den årsag har AKB organiseret ERFA-grupper overalt i landet for at vores medlemmer kan mødes og udveksle erfaringer, diskutere aktuelle problemstillinger og andre situationer af praktisk eller teknisk karaktér. 

Du kan som medlem møde dine kolleger under afslappede forhold og udvide dit netværk med fagligt kompetente og ligestillede fagfolk.

ERFA-grupperne er inddelt efter geografisk placering, således at der er en ERFA-gruppe i hver region i Danmark. Hver gruppe afholder møde 3-4 gange om året. Typisk arrangerer medlemmerne på skift møderne. 

Jeg vil gerne vide mere!

Er du interesseret i at vide mere, kan du læse vores uddybende beskrivelse af ERFA-grupperne.

Derudover kan du som medlem også læse resuméer fra afholdte ERFA-møder. Resuméerne indeholder dagsordenen, og en kort beskrivelse af, hvad der blev talt om ved det pågældende punkt. 

Kommende ERFA-møder

  • Region Sjælland: 28. november 2018 kl 16, Restaurant Tee-Stedet, Sorø.
  • Region Hovedstaden: 17. januar 2019 kl 16, Hotel Lynge Kro, Lynge.
  • Region Midtjylland: 12. december 2018 kl 16, Nilles Kro, Sabro. 

Tilmelding eller afbud: forventes givet til sekretariatet på enten akb@koeleteknik.dk eller tlf. 46 32 21 11

 

Chillventa 16.-18. oktober 2018

Chillventa 2018 finder sted fra den 16. til 18. oktober 2018 i Nürnberg i Tyskland. 

Chillventa er en international udstilling, hvor du har mulighed for at se de nyeste tiltag inden for køling, AC og ventilation. Her kan du få indsigt i, hvad der sker på markedet for kølemidler, hvilken udvikling der er på vej for varmepumper, og ikke mindst lære mere om det store potentiale, der er for varmepumper som klimavenlige og ressourcebesparende varmesystemer. Læs mere om arrangementet her

I forbindelse med arrangementet har AKB reserveret 10 hotelværelser, så det er nemt for dig at finde et sted at overnatte, og så du kan netværke med kollegaer fra branchen.  

Desuden vil AKB arrangere møder med bl.a. danske udstillere, som du kan deltage i under messen.

Læs mere om det praktiske her

Din tilmelding skal sendes til akb@koeleteknik.dk senest d. 1/9 2018.

Uddannelsesmesse i Bella Centeret 24. og 25. oktober

Onsdag d. 24. oktober og torsdag d. 25. oktober afholdes der uddannelsesmesse i Bella Centeret.

AKB står klar med en stand, og lige som til uddannelsesmessen i Frederiksborgcenteret, så er alle kræfter sat ind for at tiltrække flere unge til køleteknikeruddannelsen. Vi tager bannere, brochurer, et køleanlæg samt softicemaskine med, og håber på at få de unges opmærksomhed. 

Er interesseret i at læse mere, kan du besøge denne hjemmeside.

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK