Sådan skal I gøre i forhold til VE-tilskud til varmepumper

VE-tilskud til varmepumper (den tidligere VE-godkendelsesordning)   

August 2025

VE-godkendelsesordningen er afskaffet. Tilskud til varmepumper kræver fremover i stedet dokumentation af det udførte arbejde.

Efter at Energistyrelsen per 1/7 2025 har afskaffet VE-godkendelsesordningen gælder der ikke længere noget krav om at en virksomhed skal være VE-godkendt for at deres kunde kan få tilskud. Fritagelsen gælder imidlertid kun for installationer udført efter 1/7 2025.

- For installationer før 1/7 2025 gælder det fortsat, at VE-godkendelse er en forudsætning for tilskud.

- For installationer foretaget efter 1/7 2025 gælder, at det skal være dokumenteret, at arbejde, der kræver autorisation eller certifikat, er udført af personer/virksomheder der har disse autorisationer og certifikater.

Der ses af og til en udlægning af reglerne som om køle-og varmepumpefirmaer skal have el- eller VVS-autorisation for at udføre installationer med tilskud. Det er ikke korrekt.

Når en kunde søger tilsagn om VE-tilskud, skal en kølevirksomhed, som ikke er autoriseret inden for el og VVS, fortsat sørge for, at det på den fremsendte faktura fremgår, hvem der har udført det autorisationskrævende arbejde på el- og VVS-området.

Kølefirmaer kan fortsat udføre VE-installationer, så længe det dokumenteres, at autorisationsbelagte opgaver er udført af autoriseret personale. Et kølefirma kan derfor fortsat stå for en VE-installation og tilkalde en autoriseret el- eller VVS-installatør, hvis der er opgaver, som kræver autorisation.

Du kan læse mere om tilskuddet og hvordan din kunde søger tilskud på: www.sparenergi.dk

Du kan læse mere om reglerne for tilskud her: https://sparenergi.dk/privat/soeg-tilskud/varm-op-til-soege-tilskud-til-en-varmepumpe

Du kan finde et smart beregningsprogram til at beregne pris og besparelser ved førstegangs installationer af varmepumper her:  https://www.vp-ordning.dk/nyt-beregningsprogram

 

  • 12-01-2026 17:26:06