BAGATEL-BRØLEREN, DER TRUEDE KLIMAET



En skattemæssig såkaldt ”bagatelgrænse” var på vej til at skabe et stort udslip af drivhusgasser (kølemidler). Men nu bliver bagatelgrænsen ophævet – på Dansk Køl & Varmes initiativ.

Dette er den korte version af den lange historie om en - af desværre flere - situationer, hvor man må tage sig til hovedet over den danske regulering af kølemidler og køle-/varmepumper. Danmarks udslip af kølemidler er langt højere end det burde, fordi politikerne overser området og myndighederne nedprioriterer det.

Administrative lettelser er en god ting. Men tænk det nu lige igennem!
I 2018 udpegede Regeringen et arbejdsudvalg til at komme med forslag til administrative lettelser for erhvervslivet. En god idé i en tid, hvor blandt andet nødde-afgiften pålagde en bestemt type nød forskellige afgifter afhængigt af, om nødden var ristet eller ej.

På den baggrund havde Skatteministeriet løbet sine lister igennem: Hvor var der afgifter som kun få betalte? Dem kunne man så sløjfe for at spare virksomhederne indberetninger og uden de store skattemæssige konsekvenser.

Det var her, problemet opstod. Skatteministeriet fandt frem til, at kun cirka 8 firmaer importerede kølemidler med en afgift på over 10.000 kroner. Altså lige netop en af de her små ordninger som ville se godt ud på listen over administrative lettelser for erhvervslivet (regeringen havde sat sig et mål for, hvor mange lettelser, der mindst skulle findes).

MEN hvad man ikke havde undersøgt var, at disse 8 virksomheder importerer kølemidler til videresalg til hundredvis af andre virksomheder. Når bagatelgrænsen blev indført, ville alle disse virksomheder selv kunne importere kølemidler uden afgift op til de 10.000 kroner.

Ekstra 66.000 tons CO2-ækvivalenter på vej ud i atmosfæren
Giver det ikke den samme mængde udslip uanset om kølemidlet er med eller uden afgift? Nej - og her bliver det lidt teknisk.

Forskellen hænger sammen med, at vi i Danmark har en returordning for brugte kølemidler (Kølebranchens Miljøordning, KMO). Her betales en slags pant for de kølemidler, som virksomhederne køber af importører, og som virksomhederne får delvist tilbage, når det brugte kølemiddel afleveres igen. Ordningen sikrer på den måde, at brugt kølemiddel bliver håndteret miljørigtigt og ikke bare bliver lukket ud i fri luft.

Men med afgiftsfritagelsen ville et stort antal virksomheder begynde at købe kølemiddel uden om KMO. Og så kunne de naturligvis heller ikke få pant af ordningen ved at aflevere det her. Derfor ville det meste af de afgiftsfrie kølemidler blive lukket ud i atmosfæren efter endt brug.

Der er knap 3.000 registrerede brugere af kølemidler i Danmark, hvoraf mange er køle- eller varmepumpefirmaer. Det er rimeligt at antage, at hvis ordningen var fortsat, ville op imod 1.000 virksomheder med tiden benytte sig af afgiftsfritagelsen – og den deraf følgende udledning.

Tager man udgangspunkt i et af de mest benyttede kølemidler, R404a, ville det svare til et udslip på 66.000 tons CO2 ekstra per år. Til ingen verdens nytte. Andet end at se pænt ude på en liste over administrative lettelser for erhvervslivet.

”Et mindre antal virksomheder”
Dansk Køl & Varme påpegede disse problemer i høringssvaret til lovforslaget i 2018, men Skatteministeriet fastholdt sit synspunkt om, at ordningen kun berørte ”et mindre antal virksomheder”. En advarsel til Folketingets Skatteudvalg blev heller ikke hørt, og udvalget sendte forslaget videre til Folketinget, hvor det blev vedtaget.

Vi spoler hurtigt frem til starten af 2020, hvor Regeringen er ved at indsamle forslag til den kommende klimahandlingsplan. Det var hér Dansk Køl & Varme fik den såkaldte bagatelgrænse sat på listen sammen med 5 andre forslag, der kan nedbringe den stadigt alt for store udledning af kølemidler. Med klimaaftalen fra 22. juni 2020 kan vi nu konstatere, at bagatelgrænsen bliver ophævet. En god beslutning for klimaet!

Det slutter dog ikke her. Der finder stadig meget unødvendig udledning sted. En stor del af den årlige udledning af kølemidler, der officielt svarer til 600.000 tons CO2-ækvivalenter, kunne undgås. Tager man den betydelige mængde illegale kølemidler med i regnestykket, er brutto-udledningen op imod 1 mio. tons om året.

Men dansk lovgivning er desværre hullet som en si og kontrollen med området er meget svag.

Der er derfor mere at kæmpe for. Og det gør vi!

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK