Bliv klar til de brandbare kølemidler

Vi kan ikke komme uden om det: HFC-kølemidler er ved at blive udfaset, og mange af fremtidens kølemidler er naturlige eller har en lav GWP – og mange af kølemidler med lav GWP er brandbare. Derfor er det vigtigt, at du er klar til at arbejde med disse.

Du har sikkert hørt det før: HFC-kølemidler er skadelige for vores klima. Tilmed har EU F-gas reguleringen [EU 517/2014] sat rammen for, at der skal skæres ned på HFC’er i EU.

Hvilket betyder, at du, ligegyldig din holdning til dette, skal begynde at arbejde mere med naturlige kølemidler eller kølemidler med lav GWP - og det skal du være rustet til. 

Hvordan gør jeg mig klar til de brandbare kølemidler?

Som oftest er der en sammenhæng mellem lav GWP og brandbarhed: Jo lavere GWP, jo højere brandbarhed. For at sikkerheden er i top for både installatør og brugere, kræver det derfor, at du har specielle kvalifikationer. Derudover skal udstyr serviceres og der skal sørges for at arbejdsforholdene er tilpasset brandbare kølemidler.

Nogle af de vigtigste pointer er:

  • ALLE typer af brandbare kølemidler må KUN anvendes i systemer, der er designet specielt til dem. En afvigelse kan resultere i, at udstyret ikke kan blive CE-mærket.
  • Sikkerhedsstandarder er vigtige, selv om de ikke er bindende, fordi de er med til at sikre udstyret og arbejdsprocessen, når instruktioner ikke er tilgængelige.
  • Vær opmærksom på, at risikoen for snyd er øget med det stigende pres på pris og leveringsdygtighed af de nuværende højere GWP kølemidler. Vil du have sikkerheden i top og undgå at betale for de mulige risici, så vælg en anerkendt leverandør.

Mere information

Vil du vide mere, så kan du blandt andet læse den europæiske sammenslutning for køle-, klimaanlæg- og varmepumpefirmaer, AREA’s, to brochurer, som fortæller om udskiftningen af kølemidler og hvad det har af betydning for din dagligdag. Læs brochurene her:

For din virksomheds skyld: Hold op med at installere R-404A og R-507A! (pdf)

Skab bæredygtighed i din forretning: Bliv klar til de brandbare kølemidler (pdf)

Program for kursus i brandbare kølemidler

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre i forhold til returneringen af brandbare kølemidler, så kan du læse Dansk Køl & Varmes artikel fra AKB-NYT, juni 2019:

AKB-NYT juni 2019: ”Ny returordning for brandbare kølemidler”

 

BEMÆRK: Da vi er midt i en udfasning af HCF’er og implementering af lav GWP/brandbare kølemidler, så holder vi siden løbende opdateret. Kontakt os gerne på info@koeleteknik.dk eller tlf. +45 46 32 21 11, hvis du savner svar på noget.

  • 30-06-2020 16:56:59

Dette site benytter cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her >

OK